ALLEREDE MEDLEM?
 ER DU VORES NYE TALENT?
Læs mere her 
 KONTAKT FORMULAR
Kampe
 
Pt. ingen kampe planlagt
 
Antal hits: 220923
VELKOMMEN TIL FREDERIKSBERG VOLLEY
 
Frederiksberg Volley består pt. af 2 herre- og 5 dame-hold samt 1 mixhold og 3 kids/teen hold. Vi har hold på alle niveauer fra begynder og ungdomsvolley helt op til 1. division.

Uanset hvilket niveau du skulle befinde dig på, kan vi tilbyde træner, hold og faciliteter så du kan ta' fat i volleyball på det niveau du ønsker. Vil du gerne høre mere om at spille i Frederiksberg Volley, kan du klikke her eller du kan skrive til nyspiller@frederiksbergvolley.dk

Du kan også følge os på facebook
NYHEDER
Indendørs volley er igen på programmet i Frederiksberg Volley med åben tryout og andet godt.
Fredag d. 19. August
Efter en regnfuld sommer er de første hold igen rykket ind på Heksekedlens og Fort Büllens velkendte gulve.
Status er at der allerede er venteliste på D4, D5, D6, mix og Teen.
Der er inviteret til åben tryout på Dame 2 og ellers er alle velkomne til at ringe, skrive eller komme forbi og se hvad der sker.

Inden længe vil vi begynde at invitere til hepning, mixhygge byture, fester m.m.m. og forhåbentlig have endnu en awesome sæson!


Picnic i Fælledparken
Søndag d. 12. Juni
I dag havde bestyrelsen inviteret Frederiksberg Volleys frivillige kræfter i Fælledparken til hygge med snacks, øl og rundbold. Tak til alle jer frivillige der har hjulpet denne sæson.

SOMMER!!!
Søndag d. 8. Maj
Dejligt at se så mange af klubbens medlemmer på tværs af alle hold mødes og hygge med noget casual beachvolley i går på Amager Strand. Vejret er perfekt for tiden :)

Herre 1 rykker op!
Torsdag d. 7. April
Herre 1 sluttede 2'er i 3. division øst i denne sæson. Normalt er man ikke sikret oprykning som 2'er i rækken, men takket være at førstepladsen Gentofte også har et hold i både Ligaen og 2. division, må de efter propositionerne ikke rykke op. Pladsen går derfor til vores drenge. Woop woop!

Træningskamp mod Ungdomslandsholdet
Onsdag d. 30. Marts
DU19 er igang med forberedelserne til EM kvalifikationen. I går stod den på en træningskamp mod Frederiksbergs Dame 1. Vores piger er foruden libero for tiden, så kanterne skiftedes til at tage den rolle på sig. Det gav en del forvirring i forsvaret til tider.

Vi taber første sæt knebent 27-25. Som forventet skulle vi lige vænne os til det lidt højere tempo end hvad 1. division byder på. I andet sæt spiller pigerne op til deres bedste og vinder sættet 20-25.
I tredje og fjerde daler niveauet i vores modtagninger og angreb, mens landsholdet fortsætter med samme energi og samme niveau igennem hele kampen. De vinder 25-19 og 25-16 og dermed kampen 3-1.
De tog hold beslutter at tage et femte sæt til 15 alligevel. Her genrejser Frb sig og spiller igen sit aller bedste. Vi vinder det ekstra sæt 15-7.

Frederiksbergs hæver, Stine Bleeg, er helt klart kampens bedste. Hun leverede hævninger af absolut særklasse igennem hele kampen, og var samtidig farlig og aggressiv i sine hæverlob.

D1 skal nok træne lidt mere fast end de har gjort på det sidste, for at være med på dette niveau igennem en hel kamp. Men det kan være det giver et lille wake-up call at tabe deres første kamp i år.
Herre 1 godt på vej mod oprykning
Søndag d. 28. Februar
Herreholdet vandt i dag 3-0 over KSV - det eneste hold der ellers har slået os i denne sæson. Hermed lægger vi yderligere afstand til en af de to konkurrenter der kæmper om oprykning til 2. division Øst.

Udover KSV på 3. pladsen (med 12 sejre og 3 nederlag) er også Gentofte.3 med i toppen. De ligger på 2. pladsen med 12 sejre og 2 nederlag. Selv har Frederiksberg 12 sejre og kun 1 nederlag.

Der er kun 4 kampe tilbage i denne sæsonen. I næstsidste runder skal Gentofte.3 og Frederiksberg mødes, hvilket kan gå hen og blive en de facto finale, og i sidste runde skal KSV og Gentofte.3 møde hinanden. Det bliver spændende at følge afgørelsen.
Dame 1 vinder førstedivision
Lørdag d. 27. Februar
Efter en dejlig tur vestpå, kørte vi lidt mere vest på, og så en del mere nordvest - Danmark er et stort land.
Da vi spillede hjemme mod Bedsted blev det en 3-1 sejr, og vi var lidt spændte da vi traditionen tro til Jyllandskampe havde en trup med 6 spillere. Linn havde debut på hæverpladsen, Josephine spillede center og Ally spillede diagonal.
Bedsted spillede fint, men vi spillede en af vores bedste kampe rent holdmæssigt, og det var en fornøjelse at følge.
Vi vinder 3-0 og er dermed vindere af førstedivision.
Kampen bliver også et farvel til Ally der nu rejser til endnu flere eksotiske lande, og med Astrid i USA kan vi med sikkerhed sige at det med liberoer det gemmer vi til næste sæson :)
/William
Instagram
Mandag d. 22. Februar
Husk at i også kan følge os på instagram, hvor vi lægger en masse lækre volley billeder ud.
https://instagram.com/p/BCED2nJuW6M/
STOR FORSKEL PÅ TOP OG BUND
Søndag d. 21. Februar
I dag mødtes top og bund i damernes 1. division. Frederiksberg tog hjemme i Heksekedlen imod KV 61. Lad mig bare afsløre med det samme at det blev en uhyre kedelig kamp. Forskellen mellem top og bund i rækken er så enorm at jeg tænker der ligger en forklaring bag jeg ikke kender.

Forklaringen ligger nok bl.a. i at KV 61 stillede op med et hold tidligere præget af spillere der nu spiller i netop Frederiksberg Volleys røde trøje. Det er i hvert fald ikke det hold der har bragt dem i 1. division vi så spille i dag, og så vidt jeg kan se, hele sæsonen. De ligger med 13 nederlag i 13 kampe og en sætscore på 2-39. Av for den.

Den slags kampe er selvfølgelig heller ikke sjove for Frederiksberg der da også havde problemer med at holde koncentrationen. Der var derfor et uvant højt antal servefejl fra vores side. I andet sæt talte jeg på et tidspunkt 3 i streg. Men pyt med det. Det er ikke det sådan en kamp handler om. Og resultatet blev da også alligevel 25-12, 25-15, 25-10. Til gengæld kunne pigerne bruge muligheden til at køre lidt mere centerangreb end normalt.

Med kun én kamp tilbage i grundspillet mod Bedsted KFUM og med en sejr mere end Randers Novo Ikast på andenpladsen, kan Frederiksberg selv sikre sig førstepladsen. Oprykning er dog forbipasseret da vi ønsker at beholde vores gode koncept med afslappet træning og færre tjanser end volleyligaen, derfor vil holdet i stedet spille kvalifikation til 1.division – hvilket næppe skulle udgøre den store udfordring :)

https://www.facebook.com/frederiksbergvolley/
Herre 1 endelig officielt på 1. pladsen
Mandag d. 15. Februar
I en periode har vores Herrehold været en spillerunde bagud i forhold til de to andre tophold i 3. division, Gentofte og KSV. Da det er antallet af vundne kampe der afgør placeringer, har vi ikke ligget på førstepladsen på trods af at vi er det eneste hold der kun har tabt én kamp.

I går skete retfærdigheden så endeligt, da vores Herrehold slog VLI på udebane - men i vante rammer i Kedelhallen - med god opbakning fra klubbens øvrige hold på tilskuerrækkerne. Efter 13 runder ligger vi nr 1 med 12 sejr og 33 point. Holdet hører da bestemt heller ikke til i 3. division efter at være blevet forstærket i starten af denne sæson:

- JEPPE BERGER er tilbage efter at have været skadet det meste af sidste sæson. Nok er han ikke kanon høj, men hans springstyrke enorm, så lad dig ikke narre. Manden kan slå og er en fremragende kantspiller!
- MADS HOFFMANN er ny hæver på holdet. Mads har flere år i VolleyLigaen bag så, først med KSV og senere Hvidovre. Mads er 192cm høj og springhæver ualmindeligt præcist på alle bolde. Det er en fornøjelse at spille med at dygtig en hæver.
- En anden tidligere elitespiller der er kommet til denne sæson, er også fra KSV. Nemlig LAUST HJORTKJÆR HANSEN. Især er jeg imporneret af hans énmandsblokade hvor han formår at fylde rigtig rigtig meget, samt han skarpe diagonale vinkler når han slår fra venstrekanten.
- Sidst, men ikke mindst, er den tidligere landsholdscenter, MARTIN KORSBAK, kommet til klubben. Martin har tidligere spillet i Middelfart, i Canada og i Holte.

De tre spillere Jeppe, Mads og Laust kender alle hinanden tilbage fra deres sydfynske dage i Svenborg hvor de spillede sammen i klubben Skårup. Senere har de også spillet sammen i KSV.

Næste prøvelse for holdet bliver Søndag d. 28. Februar mod KSV - det eneste hold der har slået dem i denne sæson. Kampen spilles kl 09:00 i Bülowsvejhallen.
Dameholdet i Ry starter vigtig debat
Fredag d. 12. Februar
For nyligt mødtes Rys og Frederiksbergs damehold. Holdene ligger hhv nr. 3 og 2 i 1. division. Ikke at kampen som sådan har betydning for emnet her, men det viser at de to hold har en masse til fælles. Begge hold består hovedsageligt af erfarne spillere der har mindre tid end førhen, men stadig ønsker at spille volleyball på højt niveau.

Problemet er at Dansk VolleyBall Forbund (DVBF) har høje ambitioner for VolleyLiga og 1. division, og derfor stiller høje krav til klubberne. Mia fra Ry har skrevet et åbent brev til DVBF hvor hun påtaler problemet med at disse krav ikke er realistiske og derfor kvæler klubberne.

Som mange ved, havde vi i Frederiksberg selv et VolleyLiga hold, men desværre måtte trække holdet pga ressourcekravene.

Læs og del gerne Mias ÅBENT BREV TIL DVBF D. 07.02.2016 på Facebook.
Dame 1 vinder over Ry
Tirsdag d. 9. Februar
Lørdag stod programmet på en tur til Ry. Ry er netop det hold vi tabte til i efteråret så det var noget vi gerne ville revancere. Vi vidste at kampen blev uden Liberoer, men uheldet ramte og Stine fik influensa og dermed ingen hæver.
Stine var heller ikke med imod Ry sidste gang så det var vi alle lidt kede af. Holdet er dog på ingen måde fremmed overfor skæve opstillinger så det gik ok.

Læs mere...
Dame 1 cementerer førstepladsen i 1. div
Søndag d. 17. Januar
Dame 1 drog af sted med blot 6 spillere, hvoraf to af spillerne til dagligt begår sig som liberoer og kun én center, for at spille topkamp ude mod Randers Novo/Ikast. Vi møder de unge stjerner og vinder kampen 3-0. Det bør bemærkes at modstanderen ikke har tabt en eneste sæt siden vi mødtes i oktober.
Sindsygt flot af pigerne!

Læs Morten Piils referat af kampen her:
STÆRKT VETERANSPIL: FREDERIKSBERG VANDT TOPKAMP
Herre 1 på 1. pladsen
Lørdag d. 16. Januar
De ligger tæt i top 3, men Frederiksberg's Herre 1 lagde sig i dag i toppen af 3. division øst efter en 3-0 sejr over Døllefjelde-Musse.
Mixhygge, middag og fest
Torsdag d. 14. Januar
Alle medlemmer inviteres til hygge med mixvolley, spisning og øl i Kedelhallen Fredag d. 12. Februar. Så kom med til fest og lær hinanden (bedre) at kende.
Dame 1 genvinder 1. pladsen
Søndag d. 10. Januar
Dame 1 spillede i dag hjemme mod Esbjerg. Træner, William Menzel, skriver om kampen:
"Vi spillede imod Esbjerg som i vores sidste møde fik presset os hvorfor det var vigtigt at få styr på et par centrale punkter. Vi har styr på kampen stort set fra start til slut, i en kamp hvor alle leverede og vi overlevede manglen af libero uden det gik helt galt."

Med 3 - 0 sejren i dag, ligger Frederiksberg Dame 1 nu på førstepladsen i 1. division inden topkampen mod (og i) Randers Novo Ikast på søndag.

Læs hele artiklen på vores Facebook side.
Træningstider for 2015/16
Søndag d. 9. August
Yes! De er klar. :) klik her for mere info.
Tryout & ændring i herrenes træningstid
Mandag d. 4. Maj
Træningen er flyttet til onsdag kl.2000 i Bülowshallen samtidig der er åbent for tryout.
Ønskes: u21-hold på herresiden
Mandag d. 6. April
Frederiksberg Volley søger unge mænd til nyt u21-hold.
Positiv spillertilgang
Torsdag d. 12. Marts
Vi har fået mange nye medlemmer...
Fredags-specialtræning
Mandag d. 26. Januar
deepdive i et enkelt eller to element af spillet. Kom og vær med, tilmelding på facebook gruppen.
Tuborgfondet sponsorerer 5 net
Torsdag d. 27. November
Mange tak til Tuborgfondet!

Tuborgfondet har sponsoreret 5 net og tilhørende stolper til klubben.
mixhygge
Søndag d. 31. August
For lige at starte sæsonen. :)
Træningstider
Søndag d. 31. August
Så er de her (tiderne under holdene vil bliver opdateret snarest).
Frb Volley - nu også med Oldboys
Mandag d. 18. August
Oldboys hold lanceres.
Så kører vi!
Fredag d. 8. August
De første træningstider er klar. Tirsdag d.19. august gir' vi los!
Træningsstart næste uge!
Mandag d. 4. August
Fra mandag d.11. august går vi indendørs igen. Træningstiderne kommer meget snart!
kom kom
Mandag d. 16. Juni
Frederiksberg Volley - Det er her det sker! Om du vil starte til volley eller mangler en klub at fortsætte volleykarrieren i... læs mere her.
Generalforsamling
Mandag d. 24. Marts
Vi afholder årets Generalforsamling mandag d. 24/3 kl. 18.30 i Kedel hallen i mødelokalet ovenpå.
Mixvolley-hygge arrangement
Fredag d. 7. Februar
Så er det simpelthen blevet tid til endnu et mixvolley-hygge arrangement. Vi gentager successen fra i efteråret, og inviterer igen til en lille mixvolley turnering med efterfølgende mad, øl og hygge. ADVARSEL!! Der er som altid ustyrligt gode præmier på højkant, og fare for at hygge sig gevaldigt med andre medlemmer af klubben!
Marketing- og sponsoransvarlig til Frederiksberg Volley
Søndag d. 29. December
For at opfylde vores målsætning om udvikling og medaljer har vi brug for at styrke vores økonomiske grundlag. Vi søger derfor en marketing- og sponsoransvarlig, som brænder for at arbejde med opsøgende salg af sponsorater, igangsætning af projekter med fokus på øgede indtægter for klubben, samt markedsføring af klubbens Dameligahold.
Træningstider
Søndag d. 1. December
Oversigt over alle holds træningstider:
Klubfest lørdag
Torsdag d. 21. November
Der er fest alligevel :-)
Try-out - Herre, 1 division og 2 division.
Søndag d. 11. August
Herre 1 og Herre 2 holder åben try-out for nye spillere!
 (K)EDELHALLEN
Nyelandsvej 75, 2000 Frederiksberg
 (B)ÜLOWSHALLEN
Bülowsvej 34, 1870 Frederiksberg C
Træningstider
Herre 1  2. Division
Tir. 18:00 - 19:45 (K)
Ons. 19:30 - 21:15 (B)
Herre 2  Serie 1
Ons. 18:00 - 19:45 (B)
Tor. 19:45 - 21:30 (K)
Mix volley  Mix 2
Tors. 18:00 - 19:45 (K)
Dame 1  1. Division
Tirs. 18:00 - 19:45 (K)
Ons. 19:30 - 21:15 (B)
Dame 2  Danmarksserie
Ons. 21:15 - 23:00 (B)
Tors. 18:00 - 19:45 (K)
Dame 3  Serie 1
Tirs. 19:45 - 21:15 (K)
Ons. 21:15 - 23:00 (B)
Dame 4  Serie 2
Tir. 19:45 - 21:15 (K)
Ons. 18:00 - 19:30 (B)
Dame 5  Serie 2
Ons. 19:45 - 21:15 (B)
Tor. 21:15 - 23:00 (K)
Dame 6  
Ons. 21:15 - 23:00 (B)
Tor. 19:45-21:15 (K)
Kids  9 - 11 år gammel
Tor. 16:30 - 18:00 (K)
Teen  12-16 år gammel
Tirs. 16:00 - 18:00 (K)
Tor. 16:00 - 18:00 (K)
Ungdom  over 16 år gammel
Tirs. 16:00 - 18:00 (K)
Ons. 18:00 - 19:30 (B)